Sådan lærer du at blive gladere for dig selv

Alle mennesker fortjener at være glade og tilfredse med dem selv. Hvis du går rundt og er glad for dig selv, er der også rigtig mange ting, du vil få lettere ved at håndtere. Hvis du lige nu ikke har en følelse af, at du er specielt glad for dig selv, findes der heldigvis flere ting, du kan gøre for at arbejde på at blive det.

 

Giv dig selv noget at gå op i

 

Hvis ikke du allerede har en hobby, kan du overveje at få det. Hvis du finder et eller andet, som du synes, virker rigtig sjovt eller spændende, så begynd at dyrk det lidt mere. Når du får en hobby, vil du få noget at gå op i, som du ovenikøbet kan blive bedre og bedre til med tiden. Det kan give dig en rigtig tilfredsstillende følelse, at du ved, at du er god til noget helt bestemt. Du kan starte til en sport, lære dig selv at fotografere, begynde at hækle m.m. Der er mange muligheder. Det vigtigste ved en hobby er, at du synes, at det er sjovt og spændende.

 

Få hjælp til din urene hud

 

Hvis du har eller har prøvet at have uren hud eller akne, ved du, hvor usikker det kan gøre en. Det er ikke sikkert, at du har lige præcis uren hud, men så har du måske noget andet, som gør dig usikker og får dig til at holde tilbage med nogle ting. Det er enormt ærgerligt, hvis nogle ting ved dit udseende, skal holde dig tilbage fra at føle dig tilpas og gøre nogle bestemt ting. Derfor er det med sikkerhed værd at bruge nogle kræfter på at søge noget hjælp til den slags. Hos Kliniko.dk kan du f.eks. hjælpe med appelsinhud, akne, uønsket hårvækst m.m.

 

Snak altid pænt til dig selv

 

Når du skal lære dig selv at blive gladere for dig selv, er det en god idé at starte med at begynde at tale pænt til dig selv. Hvis du bruger rigtig mange kræfter på at tale dig selv ned inde i hovedet, skal du prøve at vænne dig selv af med de tanker. En god huskeregel er, at du skal snakke til dig selv, som du ville snakke til din bedste veninde. Du skal ikke nedgøre dig selv, tale grimt om dig selv el.lign. I stedet kan du huske på at rose dig selv, når der sker noget godt.

 

Tag dig tid til selvforkælelse

 

Ligesom at du nogle gange tager dig tid til at vise andre, at du holder af dem, skal du også tage dig tid til at vise dig selv, at du holder af dig selv. Det kan du gøre ved f.eks. at gøre mere ud af selvforkælelse. Du vil få en rigtig rar følelse i kroppen, hvis du nogle gange rydder en dag i din kalender, så du kan bruge den på at forkæle dig selv. Du kan tage ud og få massage, fodmassage, ansigtsbehandling el.lign.

 

Husk på at du ikke skal være perfekt

 

Når du nogle gange går rundt i dine egne tanker, kan du godt komme til at føle, at alting skal være perfekt. Din lejlighed skal være indrettet som i et boligmagasin, din stil skal være lige i skabet, og du skal også være den perfekte veninde, datter og kæreste. Hvis du fortæller dig selv, at du skal leve op til alt dét, bliver du aldrig glad for dig selv, for så vil du aldrig føle dig tilstrækkelig. I stedet skal du fortælle dig selv, at du ikke er perfekt, men at det er okay.